Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

SFO

Velkommen til SFO’en på Ole Rømer-Skolen

Kort om SFO’en på Ole Rømer-Skolen

Pædagogikken i vores SFO tilgodeser hvert enkelt barns udvikling indenfor de væsentlige områder af dets udvikling: den personlige, sproglige, motoriske, sociale og sundhedsmæssige udvikling. 

Det konkrete indhold udfoldes i temaer, hvor børnene udfordres, og får mulighed for at prøve og udvikle deres samlede kompetencer i en meningsfuld sammenhæng. Temaer kan være leg, sproglige aktiviteter, natur og teknik, værkstedsaktiviteter, håndværksaktiviteter, musik, bevægelse, dans, drama og udeliv. 

Åbningstider 2023/2024:  

Skoledage

Mandag – torsdag morgen fra kl. 6.30 - 8.00 / eftermiddag fra kl. 14:15 - 17.00  

Fredag morgen fra kl. 6.30 - 8.00 / eftermiddag fra kl. 14.15 – 16.30  

Skoleferier:

Mandag – torsdag kl. 6.30 - 17.00  

Fredag kl. 6.30 - 16.30.

 

Dagligdagen i SFO’en

Kl. 6.30 tilbydes morgenmad til både de morgenfriske og de knap så morgenfriske børn. Morgenmaden består som oftest af havregryn eller cornflakes.

Kl. 7.40 ryddes morgenbordet, og kl 7.50 sendes børnene ned i deres klasser.

Kl. 14.00 åbner SFO´en igen efter endt skoledag.

Da SFO’en har kontrolleret fremmøde, krydser børnene sig ind ved en skærm i SFO’en. Samme sted er der en oversigtstavle, som viser hvem der er på arbejde. Børnene kan se hvor den enkelte pædagog er, og hvilke aktiviteter der er den pågældende dag.

I SFO’en er der mindst to planlagte aktiviteter hver dag.

Der er minimum én aktivitet ude og én bevægelsesaktivitet hver dag.

I fællesrummet er der altid en voksen til at sikre hyggen og sørge for, at børnene føler sig trygge.

Den pædagog der er i fællesrummet sikrer, at alle børn krydser sig ind og ud. Det er også den pædagog, der finder de børn, der skal sendes hjem.

Alle børn skal sige farvel til en voksen

SFO’en lukker kl. 17.00 (fredag kl. 16.30), og der ryddes op overalt. Vi forventer, at børnene rydder op efter dem selv, og vi forventer at forældrene bakker op om dette.

For at gå i SFO, skal jeres barn være indmeldt. Dette kan gøres på Høje Taastrup Kommunes hjemmeside på  https://digitalpladsanvisning.borgerservice.dk/